En del af FDF

Sletten er en del af FDF. Derfor handler vi også ud fra FDFs ambitioner og værdier.

Bernt Nielsen

FDF er en børne- og ungdomsorganisation. FDF er en organisation, som går meget op i, at der er plads til alle børn - uanset alder, evne og behov. FDF ser livet ud fra et kristent synspunkt, derfor lærer vi også børnene om næstekærlighed, tolerance og tilgivelse.

I FDF er det legen, der er i fokus. Det betyder, at vi i FDF bruger vores fantasi til at opfinde nye verdener og være kreative sammen. På den måde får vi skabt gode venskaber børn og voksne imellem.